Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Har I fået tilbudt plads i Haven, tager vi kontakt til jer. Her inviterer vi jer til et besøg, så I kan se institutionen og møde os. 

På dette første møde aftaler vi opstart og indkøring. Ligesom I kan fortælle os om jeres barn, hvilke vaner jeres barn har og hvis der er særlige behov, vi skal kende til.  

Start i vuggestuen

Når jeres barn skal begynde i Haven er det vigtigste, at indkøringen skal være tryg for jer og jeres barn. Derfor planlægger vi indkøringen i samarbejde med jer og med udgangspunkt i, hvad I har mulighed for. 

Vi anbefaler, at I sætter to uger af til indkøring, og at I i den første uge skal regne med at være mere til stede end i den anden. Vi opfordrer også til, at jeres barn får korte dage i starten, da det kan være overvældende med alle de nye indtryk. 

I den første tid er det den samme faste voksne fra stuen, som vil møde jer og jeres barn. Derefter, når jeres barn er trygt, bygger vi ud, så barnet lærer flere voksne og større områder af vuggestuen at kende; altså fra det små til det større. Dette foregår altid i dialog med jer.

Start i børnehaven

De fleste børn, der starter i Havens børnehave, har også gået i vuggestuen. Derfor kender børnene børnehaven godt.

I tiden op til at jeres barn skal starte i børnehaven, går vi på besøg i børnehaven og møder voksne og børn dernede. Vi prioriterer også, at vuggestuebørnene går på besøg til spisetid i børnehaven, sådan at de sammen med en voksen fra vuggestuen, spiser sammen med de store i børnehaven. På den måde er børnehaven velkendt, når barnet starter.

Vi anbefaler, at I er med jeres barn i børnehaven de første to dage. Derudover må I gerne planlægge tiden omkring starten sådan, at I har mulighed for at give barnet lidt kortere dage.