Har dit barn et særligt pasningsbehov?
I Haven har vi i børnehaven en basisgruppe til børn med socio-emotionelle udfordringer, vi har seks pladser i alt. For at skabe ro og trivsel for alle børnene, er vi i basisgruppen tilknyttet 2 pædagoger og 1 medhjælper.
Københavns Kommune har en række tilbud til børn med særlige behov: specialinstitutioner, basispladser, basisdagpleje og støttepædagog. Hvis dit barns behov ikke kan imødekommes i et af de almene dagtilbud, skal barnet visiteres til en special- eller basisplads.
Du kan læse mere om basispladser i almindelige dagtilbud på Københavns Kommunes hjemmeside, hvor du også finder de relevante kontaktoplysninger, hvis du har brug for mere viden.